Danske medier
Lynetteholm er et historisk stort projekt og problem, som ofte er dækket i medierne. Vi har samlet et en rækker artikler, vi mener er essentielle for at forstå udviklingen. For hver af artiklerne er der et resumé og link til originalartiklen.
Carsten Mai viderefører en tro på, at teknokratisk styrbarhed, vækstlogik og infrastruktur kan erstatte værdidebat (debatindlæg, Byrummonitor 03.07.2025)
Lene Møller kritiserer Carsten Mai for at præsentere byudvikling som teknisk og ideologifri, når det i virkeligheden handler om værdier og magt. Hun mener, at beslutninger om byens fremtid ofte træffes bag lukkede døre og med teknokratiske argumenter, som udelukker borgernes stemmer. Projekter som Lynetteholm fremhæves som eksempler på “nødvendighedslogik”, der dækker over bestemte interesser og ideologiske valg. Møller advarer mod en planlægningskultur, hvor vækst og infrastruktur ses som løsninger i sig selv – uden demokratisk refleksion. Hun fremhæver bevægelser som Tænk Os Om og Den Grønne Ungdomsbevægelse som vigtige modstemmer, der kræver mere ansvarlig og inkluderende byudvikling. Pointen er, at fremtidens borgere – især unge – ikke har en stemme i nutidens beslutninger, men skal leve med konsekvenserne. Hun opfordrer til at anerkende, at “nødvendighed” ikke er objektiv, men formuleres af dem, der har magt og interesser på spil. (Læs indlægget her)
»Desperat«: Enhedslisten angriber Pernille Rosenkrantz-Theil (artikel, Politiken 01.07.2025)
Enhedslisten kritiserer Socialdemokratiets spidskandidat i København, Pernille Rosenkrantz-Theil, for at foreslå en maksimal byggehøjde på fem etager på Lynetteholm. Teknik- og miljøborgmester Line Barfod kalder forslaget “desperat” og “blår i øjnene” på københavnerne, da det strider mod den nyligt indgåede aftale med staten. Aftalen kræver tæt og højt byggeri med en bebyggelsesprocent på 115 og op mod 2,7 mio. boligkvadratmeter for at finansiere metro og ringvej. Økonomiforvaltningen vurderer, at lavere byggeri vil gøre det svært at opnå de nødvendige værdier. Barfod anklager Socialdemokratiet for at tale med to tunger og ikke være ærlige om konsekvenserne af aftalen. Rosenkrantz-Theil fastholder, at det teoretisk er muligt at bygge lavt og stadig opfylde kravene – og ønsker et København uden højhuse og “sjælløse finansdistrikter”. (Læs artiklen her, betalingsmur)
Naturtalerør forudser at Lynetteholm vil skabe endnu større boligmangel (artikel, Ejendomswatch 27.06.2025)
Danmarks Naturfredningsforening advarer om, at Lynetteholm vil forværre boligkrisen i København i stedet for at løse den. Formand Knud Erik Hansen mener, at projektet øger efterspørgslen ved at tilføje arbejdspladser, hvilket presser boligpriserne yderligere op. Han foreslår i stedet at udvikle byer uden for København og forbedre den kollektive trafik i hele hovedstadsregionen. Bedre togforbindelser og decentralisering af arbejdspladser kan mindske presset på boligmarkedet i byen. Kritikere kalder Lynetteholm et økonomisk fantasiprojekt, der risikerer at skabe stor gæld og manglende efterspørgsel på byggegrunde. By & Havn forsvarer projektet i en ny hvidbog, men kritiseres for at overse regionale sammenhænge. Radikale Venstre støtter fortsat Lynetteholm, men erkender, at det ikke løser alle boligudfordringer og bør suppleres med Fingerplanen. Debatten viser dyb uenighed om, hvorvidt Lynetteholm er en løsning eller en forværring af Københavns bolig- og klimaproblemer. (Læs artiklen her, betalingsmur)
Ny undersøgelse: Minimal folkelig opbakning til Lynetteholm (artikel, Ejendomswatch 25.06.2025)
En ny Wilke-undersøgelse viser, at kun 15 % af danskerne støtter Lynetteholm, mens 25 % er imod og 43 % er neutrale. Kritikken går bl.a. på klimabelastning, økonomi og frygt for dyre boliger, der ikke løser boligkrisen. Halvdelen af modstanderne ønsker i stedet byudvikling i omegnskommunerne, fx via Fingerplanen.
Christopher Røhl (Radikale) mener, projektet mangler demokratisk forankring, men kalder det stadig en demokratisk beslutning. Louise Theilade Thomsen (Venstre) fastholder, at Lynetteholm er legitimt besluttet i et repræsentativt demokrati. By & Havn har forsøgt at øge opbakningen med bl.a. offentlige rundvisninger på Lynetteholm. Kritikere som Line Barfod (EL) advarer om, at projektet vil føre til eksklusive boliger uden at afhjælpe boligmanglen. Siden 2021 har der været retssager, demonstrationer og borgerforslag mod projektet. Både Venstre og Radikale erkender behovet for større gennemsigtighed og borgerinddragelse i de kommende faser. (Læs artiklen her, betalingsmur)
Raser over Lynetteholm: "Fuldstændig vanvittigt i forhold til klimasikring" (artikel, Ejendomswatch 25.06.2025)
En ny Wilke-undersøgelse viser, at kun 15 % af danskerne støtter Lynetteholm, mens 25 % er imod og 43 % er neutrale.
Kritikere mener, at projektet mangler demokratisk forankring og risikerer at føre til dyre boliger uden at løse boligkrisen. Klimahensyn og økonomi er centrale bekymringer – mange frygter, at Lynetteholm vil skade miljøet og ikke sikre mod stormflod. Halvdelen af modstanderne ønsker i stedet byudvikling i omegnskommunerne, fx via Fingerplanen. Politikere fra Venstre og Radikale forsvarer projektet som demokratisk besluttet og ser behov for bedre folkelig inddragelse. Flere borgerinitiativer, demonstrationer og retssager har forsøgt at stoppe projektet siden 2021. Politikerne erkender, at større gennemsigtighed og borgerinddragelse er nødvendig for at skabe opbakning. (Læs artiklen her, betalingsmur)
Line Barfod: "Det er ikke for sent at bremse Lynetteholm" (artikel, Ejendomswatch 20.06.2025)
Teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) erklærer, at hun vil forsøge at stoppe Lynetteholm, hvis hun bliver overborgmester efter kommunalvalget. Hun kritiserer projektet for store miljøkonsekvenser og mener, det primært handler om at sælge dyre byggegrunde – ikke om klimabeskyttelse. Barfod tvivler på, at folk vil bo på Lynetteholm, som hun kalder utilgængelig og dårligt forbundet. Hun mener, at projektet ikke vil afhjælpe boligkrisen, men snarere skabe flere dyre boliger. I stedet foreslår hun fortætning i eksisterende byområder og udvikling i omegnskommuner via Fingerplanen. Hun peger på forbedret S-togsdrift og decentralisering som midler til at mindske boligpresset i København. Barfod ønsker at stække By & Havn og gøre byudvikling mere demokratisk og socialt ansvarlig. (Læs artiklen her, betalingsmur)
Ny aftale om Lynetteholm lægger kommunen i økonomisk og politisk benlås i årtier frem | Information (Debatindlæg, Information 10. maj 2025)
Den nye politiske aftale om Lynetteholm kritiseres skarpt for at lægge Københavns Kommune i økonomisk og politisk benlås i op til 70 år. Ifølge skribenterne Leila Stockmaar og Mikkel Skovgaard fra Enhedslisten er projektet økonomisk risikabelt, klimapolitisk uansvarligt og infrastrukturelt utilstrækkeligt. Staten låner penge ud til projektet, men bidrager ikke økonomisk, hvilket efterlader kommunen med gældsforpligtelser og begrænset handlefrihed. By & Havn skal sælge byggegrunde til overpris for at dække gælden, hvilket fremmer spekulationsbyggeri og gør det svært at opfylde kravet om 25 % almene boliger. Infrastrukturplanerne vurderes som underdimensionerede, og eksperter tvivler på projektets realiserbarhed. Risikoen for stormfloder og stigende havniveau ignoreres, hvilket gør projektet endnu mere usikkert. Enhedslisten opfordrer til at sætte projektet på pause og i stedet fokusere på bæredygtig byudvikling tæt på eksisterende infrastruktur. (Læs indlægget her, betalingsmur)
Til kamp mod Lynetteholm: Totalt tumpet at bygge ud i havet, lyder kritikken (artikel, Søfart 28.04.2025)
En ny alliance af klima- og naturorganisationer, bl.a. Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening, kræver anlægsarbejdet på Lynetteholm sat i bero. De kalder projektet “totalt tumpet” og kritiserer, at man bygger ud i havet for at beskytte sig mod havet – et paradoksalt signal i en klimakrise. Kritikken retter sig også mod urealistiske befolkningsfremskrivninger og tvivl om, hvorvidt nogen vil investere i byggeri på en kunstig ø.
I stedet foreslår alliancen fortætning i byen og byudvikling i forstæderne – fx via Fingerplanen. De ønsker en bredere kystbeskyttelse for hele Østsjælland, ikke kun København. Retssag mod staten om miljøpåvirkning og demokratisk proces er stadig i gang. Alliancen håber at sætte Lynetteholm på den politiske dagsorden op til kommunalvalget i november. (Læs artiklen her)
Ny aftale om Lynetteholm binder københavnske politikere i årtier fremover (artikel, Arbejderen 04.04.2025)
En ny aftale mellem staten og Københavns Kommune binder byen til at bygge boliger til 80.000 mennesker i Østhavnen og på Lynetteholm – uanset fremtidige klimaforandringer. Aftalen omfatter metro M5 og en østlig ringvej, finansieret via grundsalg og højere billetpriser. Staten låner kommunen 20 mia. kr., som skal betales tilbage over 35 år – ellers skal kommunen dække halvdelen af underskuddet. Kritikere som initiativet “Tænk os om” advarer mod at bygge tæt på vandet midt i en accelererende klimakrise. De frygter havvandsstigninger på op til tre meter og kalder aftalen uansvarlig og økonomisk risikabel.
NGO’er foreslår i stedet byudvikling langs eksisterende S-tog og letbaner for at undgå øget biltrafik. Klimabevægelsen har anlagt sag mod staten for manglende samlet miljøvurdering af hele projektet. Modstandere mobiliserer op til kommunalvalget og planlægger protester og debatmøder. (Læs artiklen her)
Pludselig stod det i en kæmpe politisk aftale: Københavnsk bydel vokser med 15.000 beboere (artikel, Berlingske, 30. 03.2025)
En ny politisk aftale om metro og ringvej afslører, at Lynetteholm nu skal huse 50.000 beboere – 15.000 flere end tidligere planlagt. 📄 Ændringen nævnes kun kort i aftaleteksten og er ikke tidligere blevet offentliggjort eller begrundet. Kritikere som Enhedslisten og Klimabevægelsen kalder det “bondefangeri” og advarer mod manglende miljøvurdering. Samtidig reduceres antallet af planlagte arbejdspladser fra 35.000 til 30.000. 🏗️ Venstre forsvarer ændringen og siger, at højere bebyggelse er nødvendig for at finansiere metrobyggeriet. Overborgmesteren forklarer, at københavnere i dag bor på mindre plads, hvilket muliggør flere boliger. Kritikere frygter, at Lynetteholm bliver et “Manhattan uden Central Park” – tæt og uden grønne åndehuller. (Læs artiklen her, betalingsmur)
Vupti: Med et snuptag kom der 15.000 ekstra indbyggere på Lynetteholm. Men hvor skal deres biler køre? (artikel, Politiken 29.03.2025)
En ny politiske aftale mellem regeringen og Københavns Kommune om Lynetteholm indebærer en opjustering af antallet af beboere på den kunstige ø fra 35.000 til 50.000. Dette svarer til en bydel på størrelse med Silkeborg. Aftalen inkluderer også en ny metrolinje, M5, og en vejtunnel, som skal forbedre infrastrukturen til og fra Lynetteholm. Finansieringen kommer primært fra salg af byggegrunde, men også fra prisstigninger på metrobilletter og en særlig afgift for rejser til lufthavnen.
Kritikere har udtrykt bekymring over, at infrastrukturen ikke er tilstrækkelig til at håndtere det øgede antal beboere, og at miljøvurderinger ikke blev udført, før projektet blev vedtaget. Det er et stort og kontroversielt projekt, der vil forme Københavns fremtid. Læs hele indlægget
Ny politisk aftale baner vejen for byudvikling og metro til Lynetteholmen (artikel, Ejendomswatch 28.03.2025)
Regeringen og Københavns Kommune har indgået en aftale om at bygge metrolinje M5 til Lynetteholmen med ni stationer – færdig i 2045. Første etape åbner i 2036 og går fra Hovedbanegården til Prags Boulevard; anden etape går videre til Lynetteholmen. En Østlig Ringvej skal forbinde Nordhavn og Lynetteholmen – første etape ventes klar i 2037. Metroen koster over 20 mia. kr., og staten lægger ud for investeringerne.
Lynetteholmen skal rumme 50.000 beboere og 30.000 arbejdspladser ved færdiggørelse i 2070.Finansministeren kalder aftalen en forudsætning for fremtidig byudvikling i København. Overborgmester Lars Weiss betegner aftalen som “historisk”. (Læs artiklen her)
Lynetteholms grundlag er ved at skride – derfor skal vi tænke os om (Debatindlæg, 14.01.2025)
I debatindlægget argumenterer Lone Johnsen for, at grundlaget for Lynetteholm-projektet er ved at skride. Johnsen påpeger, at der er betydelige miljømæssige og tekniske udfordringer, som truer projektets bæredygtighed og stabilitet. Havstigningerne er højere og hurtigere og mere uforudsigelige end forventet. Befolkningsudviklingen er anderledes end man troede i 2018. Hun understreger vigtigheden af at gennemtænke projektet grundigt og foreslår en omfattende evaluering for at sikre, at alle aspekter er tilstrækkeligt overvejet. For Johnsen er det afgørende, at vi ikke forhaster os, men tager os tid til at vurdere de potentielle konsekvenser og mulige alternativer, så vi kan undgå fremtidige problemer. Læs hele indlægget
Dette kan blive fremtiden for 2 millioner danskere (artikel, Politiken 10.01.2025)
Artiklen diskuterer Tegnestuen Vandkunstens prisvindende forslag til Fingerplan 2.0-konkurrencen, som Arkitektforeningen har haft udskrevet. Blandt andet er Lynetteholm erstattet af et 60 km. langt dige og kystlandskab fra Charlottenlund til Køge.
Vandkunstens forslag tager udgangspunkt i de potentielle fremtidsscenarier for Danmarks hovedstadsregion. Ca. 2 millioner danskere kan opleve markante ændringer i deres liv som følge af teknologiske fremskridt, økonomiske trends og klimaforandringer. Arbejdsmarkedet vil blive påvirket, og nye livsformer og boformer kan opstå. Artiklen peger på muligheden for en mere bæredygtig livsstil og de udfordringer, der følger med denne omstilling. Læs hele artiklen
»Helt, helt tosset«: Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding vækker opsigt (artikel, Politiken 06.12.2024)
Pernille Rosenkrantz-Theil har skabt opmærksomhed med sin seneste udtalelse om Lynetteholm-projektet og om at der måske alligevel ikke skal føres en metrolinje derud. I hvert fald ikke foreløbig. De øvrige partier bag Lynetteholm kalder hendes udmelding “helt, helt tosset”. Udtalelsen har vakt debat blandt politikere og eksperter, som har forskellige meninger om projektets fremtid og konsekvenser. Kritikere mener, at projektet vil have alvorlige miljømæssige og økonomiske konsekvenser, mens tilhængere ser det som en nødvendighed for Københavns udvikling og klimasikring. Det er uvist om Pernille Rosenkrantz-Theils udmelding vil have nogen konkret betydning for Socialdemokratiets holdning til Lynetteholm. Læs hele artiklen.
Lynetteholm ligner en underskudsforretning: Professor har et billigt alternativ (artikel, Ingeniøren 18.09.2024)
Artiklen diskuterer de økonomiske udfordringer ved
Lynetteholm-projektet. Professor Otto Anker Nielsen fra DTU påpeger, at
projektet risikerer at blive en økonomisk fiasko, og præsenterer et alternativ,
som kunne være både billigere og mere bæredygtigt. Han foreslår at erstatte
Lynetteholm med et mindre omkostningstungt og mere miljøvenligt projekt, som
stadig kan opfylde målene om klimasikring og byudvikling. Forslaget indebærer
en mere grundig analyse af de langsigtede økonomiske og miljømæssige konsekvenser for at sikre en mere bæredygtig løsning. Læs hele artiklen
Skolebestyrelse frygter for børnenes sikkerhed: 700 lastbiler skal passere om dagen (artikel, TV2 Kosmopol 28.06.2023)
TV 2 Kosmopol beretter om bekymringer fra skolebestyrelsen på Nordøstamager Skole over sikkerheden for børnene på grund af de mange lastbiler, der skal transportere jord til Lynetteholm-projektet. Op mod 700 lastbiler passerer dagligt vejen ved skolen, hvilket skaber frygt for ulykker blandt børnene, der skal krydse vejen for at komme til Kløvermarken. Skolebestyrelsen foreslår at bygge en gangbro for at sikre børnenes sikkerhed. Gruppen “Byen for borgerne – stop Lynetteholm” deler også bekymringerne og kritiserer projektet for at øge trafik, støj og luftforurening. (Læs artiklen her)
Sverige protesterer igen over den kunstige ø Lynetteholm (artikel, Politiken 24.05.2023)
De svenske myndigheder har igen udtrykt bekymring over Lynetteholm-projektet. Seks svenske miljømyndigheder har sendt et brev til den danske miljøstyrelse, hvor de kræver svar på, hvordan Danmark vil kompensere for den kunstige halvøs blokering af Øresund. De svenske myndigheder er bekymrede for, at Lynetteholm kan påvirke vandgennemstrømningen, iltindholdet og saltholdigheden i Østersøen. Tidligere har Sverige også udtrykt bekymring over projektet, hvilket førte til, at Danmark besluttede at stoppe dumpningen af slam i Køge Bugt og i stedet bygge mudderet ind i halvøen. (Læs artiklen her)
Politisk vedtaget ekspertgruppe anbefaler, at man genovervejer størrelsen på Lynetteholm (artikel, TV2 Kosmopol 08.03.2023)
En politisk vedtaget ekspertgruppe foreslår at genoverveje størrelsen på Lynetteholm-projektet. Eksperterne foreslår at gøre halvøen en tredjedel mindre for at reducere dens blokeringseffekt på vandudvekslingen mellem Øresund og Østersøen. Denne blokering kan påvirke saltholdigheden i Østersøen, hvilket har konsekvenser for biodiversiteten. Ekspertgruppen mener, at en mindre Lynetteholm vil mindske disse miljømæssige problemer. (Læs artiklen her)
Overborgmester om Lynetteholm: Kinder-ægget er knust (artikel, DR 22.06.2022)
Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen, kræver statslig finansiering til både metro og ringvej til Lynetteholm, da økonomien i projektet ikke ser ud til at kunne dække disse omkostninger. Oprindeligt var Lynetteholm tænkt som et selvfinansierende projekt, men nye vurderinger viser, at indtægterne fra grundsalg ikke rækker. Forundersøgelser indikerer, at staten skal bidrage med mindst 5 milliarder kroner, hvilket skaber politisk debat om projektets økonomiske bæredygtighed og risiko for skatteborgerne. Læs hele artiklen.
Det var en kæmpe politisk vision. Nu hober problemerne sig op ved Lynetteholmen (artikel, Zetland 22.04.2022)
Lynetteholmen-projektet, et af Danmarks største anlægsprojekter, har mødt flere problemer, herunder finansieringsproblemer, miljøbekymringer og modstand fra lokalbefolkningen. En beslutning om at dumpe 2,5 millioner tons slam i Køge Bugt har skabt vrede både i Danmark og Sverige. Miljørapporten bag beslutningen baserer sig på en 40 år gammel artikel om amerikanske flodlejer. Kritikken hævder, at projektet er blevet præsenteret uden tilstrækkelig vurdering. På trods af problemerne er der fortsat politisk opbakning til projektet. Læs hele artiklen.
Lynetteholm: 228.000 kubikmeter slam dumpet i Køge Bugt (artikel, DR 25.03.2022)
Den svenske miljøminister har opfordrer til at stoppe dumpningen af forurenet slam i Køge Bugt, da det skader miljøet. Dumpningen begyndte i januar 2024 som en del af Lynetteholm-projektet, og 228.000 kubikmeter slam er allerede blevet dumpet. Kritikere, herunder lokale borgmestre, eksperter og Sverige, advarer om, at det påvirker det marine miljø negativt. Særlige bekymringer omfatter skadelige stoffer som kviksølv, der kan skade økosystemerne. Trods kritikken fortsætter den danske regering dumpningen. Den svenske minister understreger behovet for samarbejde om beskyttelse af Øresund og Østersøen. Der er fortsat krav om en genovervejelse af projektet. Læs hele artiklen.
Borgere kan ikke længere klage over Lynetteholmen (artikel, TV2 Øst 11.09.2021)
Regeringen har foreslået at fjerne klagemulighederne for Lynetteholmen-projektet, hvilket har mødt skarp kritik fra både miljøorganisationer og politikere. Forslaget, der er sendt i høring, vil forhindre borgere og organisationer i at klage over ændringer, der kan skade miljøet. Kritikere som Ole Damsgaard og Mette Thiesen advarer om, at det underminere demokratisk tilsyn og kan skade Øresundsmiljøet. Peder Hvelplund fra Enhedslisten kalder det en “demokratisk katastrofe” og påpeger, at det kan være i strid med FN’s Århus-konvention. Læs hele artiklen.
Regeringen vil bygge ny ø i København (artikel, TV2 Øst 5.10.2018)
Lars Løkke, Ole Birk Olsen, og Frank Jensen præsenterer planerne om at bygge Lynetteholmen – en ny ø nord for Refshaleøen i København. Øen skal huse 35.000 mennesker og skabe op til 20.000 nye boliger, hvoraf en fjerdedel skal være almene. Formålet er at afhjælpe boligkrisen og samtidig fungere som klimasikring mod stigende vandstand. Projektet inkluderer også en ny metrolinje og en havnetunnel for at reducere trængslen i byen. Byggeriet er planlagt at være færdigt omkring 2070, og det skal finansieres gennem salg af byggegrunde. Kritikken af projektet fokuserer på de økonomiske konsekvenser, især hvis det overskrider budgettet. Ophavsmændene understreger, at skatteyderne ikke skal betale for projektet. Læs hele artiklen.