Lynetteholm annonceres ved pressemøde
Lars Løkke, Frank Jensen, og Ole Birk Olsen afholder et pressemøde, hvor Lynetteholm annonceres. Dengang kun i mindre format, med et foreslået areal på 1,8 hektar. Under pressemødet fortæller Løkke blandt andet at “vores fælles udgangspunkt er, og det tror vi på, at det samlede projekt, det kan finansieres af egne indtægter, det vil sige uden udgifter for skatteyderne, for staten.”
Kilde
Byen for Borgerne stiftes
Under lockdown i vinteren 2021 mødes en række bekymrede borgere, og stifter Byen for Borgerne - Stop Lynetteholm. Foreningen har til formål at sikre den demokratiske samtale om Lynetteholm. Siden annonceringen af Lynetteholm, der var sket uden offentlig høring, havde der stadig ikke været nogen offentlig inddragelse eller bred dækning i medierne. Det ville den lille forening gøre noget ved.
Anlægsloven for Lynetteholm vedtages i Folketinget
Uden øvrig offentlig inddragelse annonceres det, at Lynetteholm skal vedtages ved lov. En anlægslov giver mulighed for at dispensere med lovgivning der kunne forsinke eller forhindre anlægget, såsom Loven om Naturbeskyttelse. Dette udnyttes også kort efter, da daværende transportminister, Benny Engelbrecht, dispensere med 8 af de traditionelle klageveje, med det påskud “af hensyn til sikkerheden i projektets fremdrift.".
VVM-redegørelse for Lynetteholm sættes i høring
Miljøvurderingen for Lynetteholm publiceres, og mødes med stor kritik fra NGOer, oppositionspartier, og befolkningen generelt. Kritikken går bl.a. på, at man i rapporten har undladt at lave en samlet klimaberegning for projektet, og ikke har inddraget miljøpåvirkninger for de associerede infrastrukturprojekter, men altså udelukkende har analyseret påvirkning af selve øens anlæg. Dette anklages for at være en såkaldt “salami-metode” og resulterer bl.a. i at Klimabevægelsen stævner By&Havn. Andre bemærker, at der i VVM-rapporten ikke indgår nogen sluseport, der skulle gøre Lynetteholm til et såkaldt klimasikrings-projekt. Måske mest opsigtsvækkende er det faktum, at man beregner en betydelig påvirkning på saltbalancen i Østersøen, hvilket kunne true økosystemer fra Køge Bugt til Helsinki.
Første spadestik til Lynetteholm tages
I en kontroversiel seance tager Benny Engelbrecht og daværende overborgmester Sofie Hæstorp Andersen i fællesskab det første spadestik til Lynetteholm. Ved dette arrangement forsøgte BT at interviewe Engelbrecht, som afviste interviewet i et nu notorisk klip, hvor han deklrerere, at han kun vil tale med mediet, hvis de “acceptere at Lynetteholm hviler i sig selv økonomisk”.
Klapning-skandalen (startes og stoppes)
I foråret og sommeren 2022 begynder man at fjerne såkaldt ‘gytje’ fra havbunden ud for København, for at klargøre til Lynetteholms anlæg. Dette indeholder store mængder tungmetaller og andre giftstoffer. Gytjen dumpes i Køge Bugt, hvor den forsager komplet økologisk destuktion i en stor radius fra klappladsen. Billeder af dette kommer frem i flere medier, hvilket leder til stiftelsen af Køge Bugt Alliancen. Køge Bugts kommuner går sammen om at presse forligskredsen til at stoppe klapningen. Dette lykkes i juni måned.
Kinderægget er knust!
Efter meget mediebevågenhed indrømmer overborgmester Sofie Hæstorp Andersen, at “Kinderægget er knust!”. Altså at Lynetteholm, modsat hvad der vil lovet, ikke kan betale for sig selv. Dermed pålægges skatteyderne enten i København eller hele Danmark at financiere merudgifterne til Lynetteholms anlæg. Overborgmesteren nævner, at hun håber at staten vil betale.
YouGov undersøgelse viser bred offentlig modstand mod projektet
Byen for Borgerne fortager en megafonundersøgelse i samarbejde med YouGov. Her kommer det frem, at kun 3% af borgerne i hovedstadsområdet mener, at projektet bør fortsætte, så længe der ikke findes en samlet financieringsplan. Denne modstand bekræfter fundet i en undersøgelse BT lavede i 2021, hvor kun 9% mente, at projektet burde fortsætte.
Margretheholm Havn mures inde
Lynetteholm begynder at fysisk påvirke byen. De første der mærker det, er sejlerne i Margretheholm Havn, der mures inde bag en bro, som skal bruges til jordtransport.
Kilde
Borgersamlingen om Lynetteholm samles for første gang
Som reaktion på den store offentlige utilfredshed med projektet, lancere By&Havn Borgersamlingen om Lynetteholm, der faciliteres af konsulenter fra WeDoDemocracy. Denne har til formål at give en repræsentativ gruppe af Københavnere mulighed for at komme med anbefalinger til Lyntteholms bygherre.
Metrolinjen M5 skal gå til Lynetteholm
Borgerrepræsentationen i København beslutter, at de vil anlægge en metro til Lynetteholm. Denne skal gå til Lynetteholm.
Tænk Os Om udkommer
Aktive fra Byen for Borgerne forestår arbejdet med at samle en række fageksperter til at give deres besyv på Lynetteholm-projektet. Dette tager form af bogen Tænk Os Om, der indeholder tekster fra bl.a. Ane Cortzen, Stiig Markager, Nikolaj Schultz samt en række arkitekter.
Borgersamlingen om Lynetteholm konkluderes
Deltagerne i borgersamlingen har, i processens forløb, fået en stor viden om Lynetteholm. Deres anbefalinger til projektet er meget kritiske. Blandt andet nævner de at ‘salami’-metoden der bruges til at lave miljøkonsekvens-vurderinger ikke er acceptabel, og at der bør laves et samlet klimaregnskab for projektet. Direktør for By&Havn Anne Skovbo fortæller, at den type kritik desværre ikke er bygherres regi, og at den må de tage med politikerne. Politikerne har ikke ville forpligte sig til at tage stilling til anbefalingerne.
Anden fase af Lynetteholms perimeter påbegyndes
For at anlægge Lynetteholm skal der først anlægges et perimeter - altså en mur af sten - for at afgrænse øens areal. Arbejdet med at anlægge perimeter for anden og sidste fase påbegyndes.
