Forside » Viden om Lynetteholm » Temaer » Alternativer til Lynetteholm

Alternativer til Lynetteholm

Efterhånden som problemerne i projektet bliver mere tydelige for mange – også for de partier, der udgør flertallet bag Lynetteholm-aftalen. Spørgsmålet er nærmest: ”Hvad er ikke bedre end Lynetteholm?”

Helt realistisk er der mange bud på alternativer til Lynetteholm. Den gule bog ”Tænk os om – alternativer til Lynetteholm” fra september 2023 skabte en ny dagsorden. Siden har mange fagfolk, ingeniører, arkitekter, haveksperter og byplanlæggere tænkt på andre løsninger. 

Alternativet kan kort sammenfattes i disse punkter:

  • Sæt stormflodssikringen af København i første række. Byg diger, holme, sluser og porte
  • Træk perimeteren (øens omkreds) ud af Kongedybet og sørg for saltvand til Østersøen. Brug perimetermaterialet i den nye stormflodssikring
  • Gør Lynetteholm til en naturskøn del af Københavns nye voldanlæg og rekreative friareal. Byg ikke meget andet end en iskiosk. 
  • Byg i nærheden af S-togslinjerne. En analyse har vist 6,1 km2 stationsnære bebyggelige områder i København. Med bedre adgangsveje kan der yderligfere tilføjes 3,2 km2 stationsnære områder.
  • Brug tænkningen bag Fingerplanerne til at skabe en sammenhængende hovedstadsregion med effektiv moderniseret infrastruktur, grønne områder og flere bycentre
  • Byg med respekt for de planetære grænser. Byg og bo mindre. Ombyg eksisterende bygninger. Brug biogene byggematerialer
  • Begræns produktionen af overskudsjord. Rens den, brug den lokalt eller brug den til formål på land såsom støjværn, hævning af terræn m.m. – og hvis den skal i havet så læg den på de lavvandede områder for eksempel omkring Middelgrunden.
  • Stop den accelererende gældsætning og skab en bæredygtig byudviklingsmodel. Der er bud efter de ansvarlige partier og politikere. Både dem, der har været med til at vedtage Lynetteholm, og dem, der ikke har.  

Download Byen for Borgernes “Alternativer til Lynetteholm –  forslag til partierne”

Byen for Borgerne mener at der er mange gode løsninger til fremtiden for Hovedstaden. Hvad mener du? Skriv på Facebooksiden Stop Lynetteholm

Bliv medlem eller støt Byen for Borgerne