Billige boliger og byggeri
Det er et erklæret formål med Lynetteholm at fremskaffe boliger til befolkningstilvæksten i København. Og at det skal være billige boliger, som mennesker med almindelige indtægter har råd til at bo i. Derfor er det også tanken at 25% af boligerne på halvøen skal være almene boliger.
Det bliver højt og tæt
Lynetteholm er på ca. 2,8 km² – hvor der skal presses 35.000 beboere ind og et tilsvarende antal arbejdspladser. Til sammenligning er Ørestaden på 3,1 km². Lynetteholm skal huse 10.000 flere beboere end det nuværende Ørestad, der får 25.000 beboere.
Der vil sige at der skal presses 40% flere kvadratmeter ind på et areal, der er 10% mindre end Ørestaden. Man skal altså forestille sig at Lynetteholm bliver mindst 50% tættere bebygget end Ørestaden. Det bliver højt og tæt.
Langt fra billige boliger
Både boliger og erhvervsbyggeri på Lynetteholm fødes med en stor økonomisk klods om benet.
Fra start blev det fejret at Lynetteholm og tilknyttet infrastruktur skulle være selvfinansierende, fordi salg af byggerettigheder og indtægter fra modtagelse af overskudsjord skulle betale for det hele.
Det har de ansvarlige politikere været nødt til at indse ikke er ikke realistisk. Ikke desto mindre skal salg af byggerettighederne skaffe penge til selve halvøens etablering, byggemodning og helt nye infrastruktur. Udgifter, der løst anslået, løber op i 50-60 milliarder kroner. Måske mere.
De bebyggede kvadratmeter på Lynetteholm bliver altså udstyret med en stor udgift, der ikke findes i byggeri på landjorden eller i nærheden af eksisterende veje og baner.
Dem, der ender med at bygge på Lynetteholm, skal hente disse penge ind via huslejen eller prisen på boliger og kontorer.
Svært for det almennyttige byggeri
Almene boliger skal ifølge loven bygges indenfor en bestemt maksimalpris. I København er den kr. 21.460 pr. m2 (i 2024). Den maksimalpris er allerede i dag en barriere for de almennyttige boligselskaber. Selv på de byggegrunde, der findes på land.
Den ekstra høje pris på byggegrundene på Lynetteholm vil være svær at fordøje. Måske umulig.
Det peger i retning af at et eventuelt byggeri på Lynetteholm bliver til privatejede boligtyper, enten ejerboliger eller privat udlejning.
Lynetteholm kan derfor meget vel blive en bydel med dyre boliger for velhavere. Dyrere end Nordhavnen og den dyreste i København.
Vil der overhovedet være efterspørgsel?
Befolkningstilvæksten i København har ændret sig. Da Lynetteholm blev planlagt, regnede man med at byen ville vokse med 150.000 frem til 2070. Det tal er nu nedskrevet til 110.000 (til år 2060). Og Danmarks Statistiks prognose forventer kun en vækst på omkring 40.000 (til år 2050).
Der er mange andre byggegrunde i og omkring København, som er billigere, mindre udsatte for havstigningerne og mere attraktive end Lynetteholm. Vil bygherrer være interesserede i at bygge derude?