Demokrati
Siden borgerne første gang hørte om Lynetteholm, har projektet været i demokratisk underskud. Selve formatet af annonceringen af Lynetteholm, inviterede ikke til debat eller ændringsforslag. Lars Løkke, Frank Jensen, og Ole Birk Olsen, havde lagt alle planerne, og godkendelsen af projektet blev anset for en formalitet. Siden da er det kun blevet værre, således at både bygherre, overborgmester, og en række politikere i forligskredsen, har måtte undskylde for den manglende offentlige inddragelse.
Hvad er problemerne?
- Forhastede processer. Fra annoncering til at en miljøkonsekvensrapport blev publiceret, gik der 2 år. Fra høringen af den over 500 sider lange miljøkonsekvensrapport gik der kun lige over en måned. Til sammenligning var høringen vedrørende Nordhavns-tunnellen, en kort underjordisk trafikforbindelse mellem Sjælland og Nordhavn, til offentlig diskussion i 6 år. For en bedre sammenligning kan man se på femern-bælt forbindelsen, der nærmer sig Lynetteholms omfang i kompleksitet. Planen for denne var offentligt kendt i 25 år, inden det første spadestik blev taget. Denne forhastede proces skraber kun overfladen af det demokratiske underskud i projektet.
- Klageadgange afskæres. Under normale forhold kan borgere gøre indsigelser mod anlægsprojekter via love såsom Loven om Naturbeskyttelse, Loven om forurenet Jord, Loven om Miljøbeskyttelse, og Byggeloven. Disse og flere er afskaffet hvad angår Lynetteholm. Dette undskyldes med, at de er til fare for “sikkerheden i projektets fremdrift.” som Benny Engelbrecht formulerede det.
- For korte høringsperioder. Mange af høringerne om Lynetteholm er gjort under corona-lockdowns. Mest signifikant var høringen om Miljøkonsekvensrapporten under den hårdeste lockdown i Danmark siden Anden Verdenskrig. Dette forhindrede borgere i at mødes og have en demokratisk samtale om projektet. Dette blev påpeget for forligsparterne, der valgte at ignorere det.
- Internationale relationer ignoreres. Danmark har, som en del af Espoo-samarbejdet, forpligtet sig til at tage de baltiske lande i høring, hvis de vil udføre projekter der kunne påvirke vores fælles hav. Dette er imidlertid ikke gjort. Svenske miljøministre og myndigheder forsøgte at gøre sig hørt ved at sende breve til danske ministre, men ministrene valgte at hemmeligholde disse breve for folketinges medlemmer.
- Borgersamlingen var symbolsk. Da borgersamlingen blev oprettet var det udtrykkeligt for at rette op projektets image som et udemokratisk prestigeprojekt. Dette forblev dog en symbolsk handling, idet borgersamlingen intet mandat blev givet til at ændre eller påvirke projektet. De anbefalinger borgeramlingen kom med var meget kritiske overfor projektet og dets interessenter, og anbefalingerne blev hurtigt skrinlagt. By&Havn har forpligtet sig til at besvare hvordan de arbejder med anbefalingerne i 2026, men på det tidspunkt er projektet stadig 44 år fra at skulle være færdigt. Borgersamlingen henvendte sig til Københavns Borgerrepræsentation, for at bede dem forpligte sig til også at besvare disse anbefalinger, men dette blev afvist.
Hvad er løsningen?
- Tænkepause. Hele Lynetteholm projektet bør sættes i bero, og uafhængige eksperter bør indkaldes til at revurdere det samlede projekt, for at afklare hvilke dele der kan bestå, og hvile bør nedlægges. Derefter bør der gives en periode på en årrække til en offentlig samtale om emnet, hvor borgerne kan høres om deres ønsker til byens udvikling.