Demokrati
Siden borgerne første gang hørte om Lynetteholm, har projektet været i demokratisk underskud. Selve annonceringen af Lynetteholm inviterede ikke til debat eller ændringsforslag. Lars Løkke, Frank Jensen, og Ole Birk Olsen havde lagt alle planerne, og godkendelsen af projektet blev anset for en formalitet. Siden da er det kun blevet værre. Alle væsentlige aftaler om Lynetteholm indgås bag lukkede døre i en politisk forligskreds, hvor forligsparterne holder hinanden bundet til masten.
Hvad er problemerne?
- Forhastede processer. Fra annoncering til at en miljøkonsekvensrapport blev publiceret, gik der 2 år. Fra høringen af den over 500 sider lange miljøkonsekvensrapport gik der kun lige over en måned. Til sammenligning var høringen vedrørende Nordhavns-tunnellen, en kort underjordisk trafikforbindelse mellem Sjælland og Nordhavn, til offentlig diskussion i 6 år. For en bedre sammenligning kan man se på femern-bælt forbindelsen, der nærmer sig Lynetteholms omfang i kompleksitet. Planen for denne var offentligt kendt i 25 år, inden det første spadestik blev taget. Denne forhastede proces skraber kun overfladen af det demokratiske underskud i projektet.
- Klageadgange afskæres. Under normale forhold kan borgere gøre indsigelser mod anlægsprojekter via love såsom Loven om Naturbeskyttelse, Loven om forurenet Jord, Loven om Miljøbeskyttelse, og Byggeloven. Disse og flere er afskaffet hvad angår Lynetteholm. Dette undskyldes med, at de er til fare for “sikkerheden i projektets fremdrift.” som Benny Engelbrecht formulerede det.
- For korte høringsperioder. Mange af høringerne om Lynetteholm er gjort under corona-lockdowns. Mest signifikant var høringen om Miljøkonsekvensrapporten under den hårdeste lockdown i Danmark siden Anden Verdenskrig. Dette forhindrede borgere i at mødes og have en demokratisk samtale om projektet. Dette blev påpeget for forligsparterne, der valgte at ignorere det.
- Internationale relationer ignoreres. Danmark har, som en del af Espoo-samarbejdet, forpligtet sig til at tage de baltiske lande i høring, hvis de vil udføre projekter der kunne påvirke vores fælles hav. Dette er imidlertid ikke gjort. Svenske miljøministre og myndigheder forsøgte at gøre sig hørt ved at sende breve til danske ministre, men ministrene valgte at hemmeligholde disse breve for folketinges medlemmer.
- Borgersamlingen var symbolsk. Da borgersamlingen blev oprettet var det udtrykkeligt for at rette op projektets image som et udemokratisk prestigeprojekt. Dette forblev dog en symbolsk handling, idet borgersamlingen intet mandat blev givet til at ændre eller påvirke projektet. De anbefalinger borgeramlingen kom med var meget kritiske overfor projektet og dets interessenter, og anbefalingerne blev hurtigt skrinlagt. By&Havn har forpligtet sig til at besvare hvordan de arbejder med anbefalingerne i 2026, men på det tidspunkt er projektet stadig 44 år fra at skulle være færdigt. Borgersamlingen henvendte sig til Københavns Borgerrepræsentation, for at bede dem forpligte sig til også at besvare disse anbefalinger, men dette blev afvist.
Det kommunale selvstyre i benlås i årtier
Aftalen fra marts 2025 skriver på side 4 om det fælles ejerskab mellem stat og kommune i By & Havn:
”Parterne forpligter sig til at udøve deres fælles ejerskab med henblik på bedst og hurtigst muligt at generere den forventede indtjening på 21 mia. kr. og herunder først og fremmest at løbende tilbagebetale statens udgifter til infrastrukturen på 19,8 mia. kr., herunder ved at sikre at samtlige af parterne udpegede bestyrelsesmedlemmer arbejder for og bidrager til at tilvejebringe selskabsbeslutninger i overensstemmelse hermed.”
Desuden fremgår det at Københavns Kommune forpligter sig til:
”… efter ansøgning fra selskabet bag byudviklingen at udarbejde kommuneplan og byggeretsgivende lokalplaner, der muliggør realisering af de forudsatte bebyggelsesprocenter, i den forudsatte udviklingstakt og med den forudsatte arealanvendelse for områderne ejet af selskabet bag byudviklingen.”
Sagt på en anden måde, så er københavnske beslutningstagere bundet af disse forpligtelser fra nu til år 2080. Det vil naturligvis lægge stærke bånd på samtlige kommende budgetaftaler, kommune- og udviklingsplaner og det råderum, der er tilovers for demokratiske beslutninger i byen.
Hvad er løsningen?
Tænkepause. Hele Lynetteholm projektet bør sættes i bero. Uafhængige eksperter bør indkaldes til at revurdere det samlede projekt og politikerne må nu endelig langt om længe indse at der er mange alternativer, der er foreslået. Derefter bør der gives en periode på en årrække til en offentlig samtale om emnet, hvor borgerne kan høres om deres ønsker til byens udvikling.
For at få den demokratiske proces ind på sporet kan man passende starte med at afholde en folkeafstemning om Lynetteholm skal sættes på pause.