Havmiljøet
Lynetteholm er født som et byudviklingsprojekt. København har en historisk tradition for at bygge ud på de lavvandede områder og små holme, og Lynetteholm blev præsenteret som en forlængelse af denne tradition.
Men Lynetteholm bygger ud i det dybe vand, og påvirker havmiljøet på flere måder. Lynetteholm spærrer Kongedybet fuldstændigt og Lynetteholm tærer i væsentlig grad på ressourcer i havet.
Saltvand til Østersøen
Kongedybet er én af bare tre dybe render i Østersøen, der fører saltvand gennem Øresund ind i Østersøen (Kongedybet. Hollænderdybet og Flinterenden).De tunge kolde bundstrømme hæver saltkoncentrationen. De bringer også ilt til, som fastholder fosfor på bunden. Det friske vand fører mindre kvælstof ind, end det skubber ud – og stabiliserer Østersøen på meget langt sigt.
Vi ved ikke hvor meget Lynetteholm vil nedsætte saltindholdet i Østersøen. For det er slet ikke forsøgt beregnet(!) og det er en langsom proces over årtier. Vi ved at saltholdigheden pr. liter, der strømmer igennem til Østersøen, bliver mindre. Buddene går på alt fra med 0,23%-5% mindre salt pr. liter, og påvirkningen akkumuleres over tid.
Dyr og planter i Øresund og Østersøen
En af effekterne af ændret saltindhold er, at torskeæg synker dybere ned i vandsøjlen i Øresund, og der er for lidt ilt til, at de klækkes. Det gør den pressede torskebestand endnu mindre. Hele fødekæden påvirkes.
For at få plads til halvøen fjernes der 5 hektar ålegræs. Ålegræs er havets underskov, hvor fiskeyngel og smådyr trives og gemmer sig. Ålegræs ilter vandet og opsuger CO2 i betydelige mængder.
Man har ganske vist besluttet at der skal anlægges nye ålegræsområder til erstatning for de tabte. Men det har vist sig (over hele verden) at det er yderst vanskeligt, ja nærmest umuligt at gendyrke ålegræs. Så tabet af ålegræs på grund af Lynetteholm bliver noget nær permanent.
Slam og forurening
Det er nødvendigt at fjerne 2,3 millioner tons bundslam for at få et solidt underlag for perimeterne (øens omkreds). Så anlægsarbejderne ved Lynetteholm hvirvler store mængder af slam og dynd op. Det mudrer vandene og tager det sollys, som ålegræs og andre planter har brug for.
Slammet i og omkring Københavns Havn og ikke mindst det gamle B&W-værft er stærkt forurenet. Med tungmetaller og miljøfremmede stoffer af mange slags. Konsekvenserne af at sådanne stoffer spredes i vandmiljøet er usikre.
I starten af Lynetteholm-projektet var det planlagt at man skulle dumpe slammet i Køge Bugt. Det viste sig dog hurtigt at svine utroligt meget og rejse højlydte protester fra kommunerne i Køge Bugt. Derfor blev det i august 2022 besluttet at slammet fremover skal bygges ind i Fase 1 indenfor den lille perimeter. De miljøfarlige stoffer må forventes med tiden at sive ud til havmiljøet herfra, for perimeteren er ikke tæt.
Hvor er 0-løsningerne?
En del af skaden er allerede sket. Men ulykken kan stoppes. Halvøen kan gøres mindre.
Ved anlæg af de faste forbindelser over Storebælt, Øresund og Femern respekterede politikerne 0-løsningen. Dvs. at ingen arbejder måtte skade saltbalancen i Østersøen. Og der var programmer for at sikre dette. Sådan et miljøprogram bør man også have for Lynetteholm.
Det ser ikke ud til at problemerne kan løses med kompenserende afgravninger andre stedet i Øresund, der kan sikre gennemstrømningerne. Derfor bør Kongedybet genåbnes. Det er den mest skånsomme løsning.