Økonomi
Indtægterne fra modtagelse af overskudsjord og fra salg af byggerettigheder ville være nok til at betale for det hele, blev der sagt. Både for selve halvøen, havnetunnelen, metroen, byggemodningen og den interne infrastruktur.
Store udgifter på vej
Løst anslået kommer selve halvøen til at koste cirka 5 mia. kr., metroen 25 mia. kr. og havnetunnelen måske 27 mia. kr. I hvert fald hvis den skal føres helt ud til lufthavnen, som det er påtænkt. Dertil kommer væsentlige udgifter til byggemodning af grundene. Desuden en række mindre udgiftsposter af halve og hele milliarder.
Oveni kommer en udgift til en eventuel flytning af renseanlægget Lynetten på 10 mia. kr. eller mere. Hvis man opgiver at flytte rensningsanlægget, vil det ligge som en stinkende katedral i den nye bydel med en bred ubeboelig zone omkring og derved færre indtægter fra grundsalg.
Med en ny finansieringsaftale fra marts 2025 er Københavns Kommune forpligtet til at præstere en nettoindtjening på grundsalg på 21 milliarder kr. på de 45 år fra 2025 til 2080. Til sammenligning lykkedes det på de 15 år mellem 2007-2022 kun at lavere en nettoindtjening på 2,6 milliarder kr.
Metroen finansieres desuden af et lufthavnstillæg i metroen fra 2027 og en generel prisstigning på alle metrobilletter fra 2036 samt et tilskud fra kommunekassen på 2,6 mia. kr. . Hvis metroen bliver dyrere end forudsat hæfter Københavns Kommune for merudgiften. Staten stiller en statsgaranti på 12,5 mia. til havnetunnelen.
Samtidig skal der betales for stormflodssikring af HELE København. Den samlede pris er ifølge Sund & Bælt 12-13 mia. kr., og København skal stå for størstedelen af det beløb. Det er der ikke taget højde for. Selvom stormflodssikring må komme i første række, sammenlignet med Lynetteholm.
Gæld på gæld
Processen styres af By & Havn, der ejes af Københavns Kommune med 95% og Staten, repræsenteret ved Transportministeriet med 5%. By & Havn har adgang til lavtforrentede lån i Nationalbanken.
Det betyder at processen er gældsfinansieret. Afviklingen af gælden er blevet forlænget til år 2102. Det store spørgsmål er om de planlagte projekter kan skaffe indtægter til at dække gælden. Og det ser ikke godt ud.
Der er endnu ingen af metrolinjerne (M1-M4), der er betalt. Gælden i Metroselskabet vokser og driftsindtægterne er utilstrækkelige. Udviklingsselskabet By & Havn skubber også en stor gæld foran sig fra tidligere projekter og har endda haft vanskeligheder med at tjene til afdrag og renter. Det er nærmest som at se Luksusfælden, men med københavnerne som kautionister.
En regning til børneværelset eller ansvar nu
Nu vil man så lægge en ny stor gæld oveni den eksisterende. I håb om at spillet kan holdes i gang og cyklen ikke vælter.
Men der er snart ikke flere byggegrunde at sælge ud af, og grundene på Lynetteholm bliver så dyre at de måske er usælgelige. På et tidspunkt løber økonomimodellen tør for penge.
Risikoen er at vi nu skaber en stor gæld, som vi overlader det til kommende generationer at rydde op efter. Det bør vi ikke gøre.
I Byen for Borgerne mener vi at det er på høje tid at skaffe København en ny og mere bæredygtig byudviklingsmodel.