Stormflodssikring
Lynetteholm som stormflodssikring er blevet det allerstørste ”salgsargument” for halvøen. Alle ved at København og hele Hovedstaden skal beskytte sig mod havstigningerne og det er nemt at tro at Lynetteholm er en løsning på det behov. Det er det ikke i særlig høj grad.
Allerede før Lynetteholmprojektet var udtænkt, var der i 2017 vedtaget en stormflodsplan for København, og dt peger også på at ”stormflodssikring” måske er blevet brugt som et påskud for Lynetteholm fremfor en egentlig løsning.
Havet stiger, stormene raser
Lynetteholm anlægges i en højde på 4 meter over havoverfladen med mulighed for at lægge en ekstra meter på. Altså 4+1 meter. Da Folketinget vedtog Lynetteholm regnede man med at havet ville stige med op til 0,8 meter nord for København, men nu forudsiger prognoserne en stigning på 1 meter til år 2100 og væsentlig risiko for at det kommer til at gå endnu hurtigere.
Dertil skal lægges en yderligere stigning af havspejlet ved storm samt et bølgetillæg ved stormflod. Sund & Bælts forundersøgelse 2024 beregner en maksimal stormflodsvandstand for København Nord på 4 meter i 2125 og 5 meter i syd. I denne stormflodsrisiko indgår IKKE bølgehøjder, som let kan lægge yderligere 2 – 3 meter og bringe det samlede sikringsniveau op på 6-7 meter.
Det betyder at Lynetteholm om relativt få år vil være meget udsat for at blive overskyllet og det er naturligvis meget dyrt og dårligt for en bydel med 35.000 indbyggere.
Hvad er problemet?
- Det er rent ud uklogt at bygge nye bydele kystnært. Forsikringsbranchen og De Økonomiske Vismænd advarer i foråret 2024 mod byggeri ved kysten. De siger at det ikke vil kunne forsikres og at erstatningsomkostningerne vil være enorme. I stedet bør man trække sig væk fra havet.
- Lynetteholm øger i sig selv risikoen for om oversvømmelser i København. Lynetteholm spærrer Kongedybet, og derfor vil en stormflod fra nord betyde at store vandmængder presses op imod Drogdentærsklen og den nye halvø. Det presser vandet ind mod områderne nord for København og ind imod Københavns Havn. Det så man tegn på under stormen Bodil i december 2022, hvor oversvømmelsen var 2 cm. fra at nå metroen. Så længe der ikke er installeret en sluseport er Inderhavnen meget udsat, og en sluseport kan først komme på plads om 25-40 år.
- Et tidsperspektiv på 75-100 år er for kort. Vi kan ikke i dag forudse hvad der vil ske og derfor må vi bygge og anlægge på måder, der er fleksible og kan tilpasses på langt sigt. Det giver ikke mening at binde enorme ressourcer i at bygge en hel halvø for at stormflodssikre en meget lille strækning, når et bedre resultat kan opnås ved diger, kystlandskaber, sluser og porte.
Hvad er løsningen?
I september 2024 udgav Sund & Bælt en rapport for de tekniske muligheder for en samlet sikring af hele København, inklusive Tårnby, Dragør og Hvidovre. Den peger på at der bør etableres en 60 km lang og op til 10 meter høj barriere mod vandet for at kunne beskytte de nævnte kommuner.
Lynetteholm bør omdannes til rigtig og rationel ressourcebevidst stormflodssikring. Det betyder at perimeteren skal trækkes tilbage ud af Kongedybet over mod Trekroner og at der i stedet anlægges brede kystlandskaber og diger, der kan forhøjes, samt sluser, der tillader trafik i havnen. Lynetteholm kan blive en grøn del af Københavns nye voldanlæg.
Overskudsjorden
Det er tanken at Lynetteholm skal være en løsning på Københavns problem med at få plads til overskudsjorden fra de mange byggeprojekter. Modtagelse af overskudsjord skal samtidig være en indbringende forretning, der er med til at sikre økonomien i det samlede projekt.
Lynetteholm skal efter den nuværende plan skulle rumme 80 millioner tons overskudsjord. Mindst 80% af jorden skal komme fra projekter i København.Under det københavnske byggeboom fra 2013-2020 blev der i gennemsnit skabt 2,5 millioner tons overskudsjord. I det tempo vil det tage godt 30 år at fylde Lynetteholm op. Halvøen forventes dermed at være fyldt op en gang i 2050’erne. Hvis tempoet i bygge- og anlægsbranchen falder, vil det tage længere tid.
Hvad er problemet?
- Jorddeponiet Lynetteholm spærrer Kongedybet, og det er et stort og ødelæggende problem. Politikerne har valgt en bekvem stordriftsløsning med at fylde det store dybe hul i Kongedybet uden at tage nogen som helst højde for konsekvenserne af det.
- Projektet medfører dagligt 700 tunge lastbiltransporter gennem byen. Det er anslået at der skal køre 350 fyldte lastbiler til i cirka 30 år, oh det samme antal tomme lastbiler retur. Disse transporter kan allerede ses og mærkes i dag, og det vil tage til. Og så er der ikke en gang taget højde for de transporter, der vil følge af metrobyggeri, havnetunnel og andet byggeri.
- Det er langtfra sikkert at der vil være overskudsjord nok til at fylde den kunstige halvø op. Byggeboomet er taget af og andre dele af Hovedstaden har også behov for jord til blandt andet støjværn og klimasikring. Desuden arbejder byggebranchen ihærdigt for at blive mere bæredygtig, bruge overskudsjord helt lokalt og eller rense det og bruge det som byggemateriale.
Hvad er løsningen?
Man må opgive drømmen om at hælde overskudsjorden i havet og indstille sig på at kombinere flere forskellige og mere intelligente løsninger, herunder rensning og genbrug af jord, nedsat produktion af overskudsjord (ved fx at holde op med at grave dybe P-kældre), brug af skruefundamenter o.l.
I de tilfælde deponering af overskudsjord ikke kan undgås, må det ske på landjorden eller på lavvandede områder. Ikke i dybet. For eksempel på Middelgrunden, hvor strømmen ikke stoppes.